Andet

Prestigediagnose eller skraldespandsdiagnose

Hanne Holst Rasmussen

Sundhedsvæsenets ledelsesstil taget afsæt i teorier fra produktionsverdenen, hvilket smitter af på behandlingen af patienterne. Hospitalerne er blevet en slags industri, der skal have så mange som muligt igennem på så kort tid som muligt.
Måske er det på høje tid at stoppe op og spørge, om det er den rigtige måde? Måske er det en for enøjet og for snæver en betragtning at anlægge på sundhed og sygdom. Man fikser et eller andet, der er sygt (tilbage til apparatfejlmodellen). Patienten sendes hjem igen. Til tider kan patienten ikke "fikses", og så overlades mange til sig selv. På herrens mark.
Der er ingen tvivl om, at de spændende og prestigefyldte specialer får tilført flest ressourcer i dag, mens de mindre prestigefyldte og mindre "sexede" specialer udsultes. Er det den bedste måde at fordele ressourcer på? Er det - jvnf. produktion - det mest rentable? Svaret kender jeg af gode grunde ikke; men når læger i dag er endog meget rundhåndede med psykiatriske diagnoser til patienter, der er erklæret psykisk sunde, men har komplekse og hidtil uforklarede FYSISKE lidelser, må jeg spørge, om det er rentabelt? Jeg tror det ikke. Jeg tror, man i stedet skader en mængde mennesker, der med en måske mindre tværfaglig indsats, som sundhedsvæsenet desværre ikke er gearet til pga den høje specialisering, ville kunne hjælpe mange til et liv.
Det virker som kynisk spekulation, når man sætter 800.000 danskere ud på et sidespor med en psykiatrisk diagnose, fordi deres lidelser ikke kan forklares eller er lægeligt interessante. De syge vidner om, at der stadig er noget, lægevidenskaben ikke er i stand til at håndtere; men det berettiger ikke, at de får en "skraldespandsdiagnose" og kasseres.
Det er derfor på tide, at man for alvor begynder at prioritere de ressourcer, der er til rådighed. Hvem skal man behandle og for hvad? Der er helt åbenlyst ikke penge til alt. Det er vi nødt til at erkende. Udgifterne til f.eks. cancerpakker og cancermedicin stiger og stiger, mens mange andre patienter allerede nu ikke hverken kan blive undersøgt eller få en behandling.
Det er vigtigt, at politikerne er med til at træffe sådanne beslutninger. Det bør ikke som nu være specialernes prestige, der er afgørende for, hvor midlerne havner - eller ikke havner.
Der prioriteres allerede på livet løs; men prioriteringerne ser ikke dagens lys og er ikke offentligt tilgængelige. Dog er der patienter, der hver dag mærker dem på egen krop. Det, bør der gøres noget alvorligt ved.

Kommentarer (1)

Tage Holm Thomsen
07.05.2015 :

Overskriften passer meget godt til min behandling: En falsk journalbeskrivelse, der viser en fuldstændig fejlfri specialistbehandling - og så den reelle hemmelige mistrosforsøgsafprøvningsoverbelastningsfejlbehandling med mig hældt af i et udstødningshul på et sidespor på herrens mark efter forsøgets fuldførelse med mig offentliggjort som en løgner og svindler, der har fået alle følger overladt til mig selv uden én eneste ærlig forklaring. = Misbrugt af et offentligt diktatursystem, der kun er til for deres egen skyld.
En dikteret mistrosforsøgsfejlbehandling, der for både mig og samfundet har været meget dyrt.
Der kunne have været sat et plaster på såret, hvis systemet efterfølgende havde givet den undskyldning, at der var blevet gjort forsøg på at tage ved lære heraf ved at rette bedst muligt for følgerne ved at komme med en ærlig forklaring, status og bedst mulig efterbehandling, men et diktaturstyre lægger øjensynligt mere vægt på at skjule deres fejlbehandlinger med størst mulig løgn og svindel, end at opfylde deres officielle forpligtelser til at være til for både patienternes og samfundets skyld.
Mens jeg lå nyttesløst 23-timers døgnsengeligningsbrak i 6 uger, hørte jeg en Hanne Risgaard-udsendelse med fhv. sygeplejerske Lisbeth G. Petersen - og tænkte med den, at skulle vise sig, falske facade, jeg havde fået stillet i udsigt, at sådan var det i hvert fald ikke i Skive. Men erfaringer har lært mig, at man hverken skal være for autoritetstro eller tro på det, man får stillet i udsigt, hvis ikke man er sikker på at kende den sande facade.
En del af løsningen, der samtidig giver meget store besparelser, ligger i at udnytte patienternes viden om sig selv og give dem viden til medbestemmelse; have tiltro til dem og lade dem styre behandlingen i størst mulig omfang gennem skriftlig litteratur og frigivelse af hjælpemidler og åben journalføring; lægge ansvar ud på de enkelte behandlere; stå inde for evt. følger af en behandling, ikke mindst for dikterede fejlbehandlinger. = Tage ved lære af PrivatHospitalet Skørping, der bare mangler mit forslag om at uddele på landsplan trykte udførlige informationshæfter, for at kunne kalde sig et topprofessionelt behandlingssted, i modsætning til Skive og Viborg Forsøgsstationer, hvor det kun er deres løgne- og svindlerekspertise, der ligger over amatørniveau.

Skriv en kommentar til idéen

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet, trafikmåling og brugermåling for at optimere websitet og levere den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies fra voressundhedsvæsen.dk

Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik her