Forløbet

Bryd ud af silo tænkningen

Helene

På mange områder kunne det offentlige lære meget af at kigge lidt på udviklingen og nye tendenser inden for det private. Et eksempel er den berømte silo tænkning, som mange store virksomheder ihærdigt forsøger at komme til livs, fordi de ved der er utrolig stor (også monetær) værdi i at vidensdele, kommunikere og samarbejde inden for forskellige områder. Min erfaring med sundhedsvæsnet er man man er yderst specialiseret inden for et bestemt område, og ikke er åben over for andre retninger. Når der for eksempel skal findes en diagnose bliver man henvist til en læge inden for et felt, og hvis han intet finder bliver man sendt videre til den næste, uden at der er nogen videre samarbejde imellem de to. Efter min erfaring forlænger dette diagnosetiden betydeligt. Hvorfor bliver man ikke henvist til en gruppe af specialister med forskellige fokusområder som så sammen kan finde frem til en diagnose? Her kunne det også være relevant at indrage andre faggrupper som fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, kranio sekral, zone terapi osv. Faggrupper hvis mening og erfaring ikke altid bliver anerkendt af lægerne. (Taler her kun ud fra egen erfaring).

Kommentarer (3)

Anonym
03.02.2015 :

Flere specialister samlet til diagnose af en patient ville være fantastisk. Lægens bord på tv havde fx stor succes med at stille en korrekt diagnose relativt hurtigt. Mere af det.

Anonym
07.02.2015 :

Virkelig relevant debat! Det er traditionelt og historisk med specialeopdelingen og deraf silodannelsen. Med bl.a. flere multisyge er der behov for øget samarbejde på tværs af de lægelige specialer. Det bliver dog på ingen måde understøttet med den øgede specialisering vi har set i en del år, og som fortsætter (med specialeplanen, og sundhedsstyrelsens øgede beføjelser efter strukturreformen).
En kirurg kan fikse din hofte, når du som ældre er faldet, men han kan (og vil) ikke behandle dit blodtryk, din sukkersyge og din KOL. Derfor risikerer du, at få forkert (eller ingen) medicin eller få forværring af din KOL, når du er indlagt på en kirurgisk afdeling.
Det er en trist udvikling, hvor den lægelige uddannelse, rekruttering og specialisering prioriteres, på bekostning af patienternes ve og vel. Det viderefører silodannelsen og gamle forældede traditioner.

Pia Steinicke
18.04.2016 :

Så relevant en debat. Vil lige komme et indlæg om et overset område. Arbejder som bioanalytiker på laboratoriet. Vores arbejde med, at mindske svartider på analyser, lider i den grad under, at de kliniske afdelinger ikke forstår vittigheden af hurtig, sikker og korrekt transport til laboratoriet. Der findes ikke, der hvor jeg arbejder, samarbejdsmodeller, der understøtter samarbejde på tværs, så vi sammen når i mål med at sikre patienten hurtige og korrekte prøvesvar. Hurtige prøvesvar er en del af hurtig diagnostik!! Bioanalytikerne har i flere år argumenteret for brug af bioanalytikere som diagnostiske samarbejdspartnere på de kliniske afdelinger. Så der findes eksisterende løsninger, de skal bare prioriteres på alle sygehuse. Enkelte har allerede implementeret samarbejdsmodellen med succes, for eksempel Aalborg.

Skriv en kommentar til idéen

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet, trafikmåling og brugermåling for at optimere websitet og levere den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies fra voressundhedsvæsen.dk

Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik her