Information

Manglende information om arvævsdannelse efter knæoperation

Søren Mandrup Andersen
Manglende information om arvævsdannelse efter knæoperation

Jeg oplevede i juli måned Hillerød Sygehus ortopædkirurgisk afdeling, da mine hunde var årsag til en total ruptur af Quadriceps senen. Efter en vellykket operation, røg jeg tilbage igen, dagen efter min udskrivning, denne gang med stafylokokker i arret og havde derefter 2½ modbydelige uger, hvor jeg oplevede noget personale der ikke var tilstrækkeligt oplært til at betjene medicinen jeg fik som drop. Stress og en møgbeskidt afdeling med duelorte, fluer og myg om natten, for åben dør, der findes myggenet til tropenætter! Jeg har, siden jeg kom hjem, Googlet omkring arvævsdannelser og hvordan man behandler arvæv efter en operation. Det findes i Jylland, Sydvestjysk Sygehus, her får du udleveret en pjece, til behandling af arvæv og adhærencer og at du skal søge hjælp og behandling indenfor 3-5 uger. På Hillerød Sygehus informerer de ikke om arvævsbehandling og har heller ikke tænkt sig at gøre det. Jeg har i dag et halv stift knæ som jeg kan sammenligne med en klumpfod. Det er med beklagelse at jeg må sige, da jeg selv bor i Hillerød, hold jer langt væk fra Ortopædisk på Hillerød, som tingene er nu! Mange af os, der blev opereret, kom tilbage med stafylokokker. I følge en sygeplejerske, flere denne sommer end vi nogensinde har haft tidligere! Havde jeg med det samme, fået udleveret en pjece som den jeg fandt på nettet, så ville jeg nu her 7 måneder efter, kunne gå på trapper og genoptage mine tidligere aktiviteter, i stedet går jeg til dyr behandling nu. Mit håb er, at alle kirurgiske afdelinger kunne finde konsensus omkring emnet, både for patienterne og samfundet, vi vil gerne tilbage i dagligdagen igen.

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar til idéen

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet, trafikmåling og brugermåling for at optimere websitet og levere den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies fra voressundhedsvæsen.dk

Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik her