Personale

Kommunikationskursus for læger

Anonym

Efter at have været indlagt med min datter på Børneafdelingen, har jeg nu fået set og oplevet hvor vigtig patientkommunikation er. Min datter blev født med en blodprop i hjernen og den læge som overbragte os nyheden, kunne intet fortælle os. Hver gang vi spurgte hende om noget, sagde hun, at det kunne hun ikke fortælle, hun var ikke den slags læge som kunne svare på den slags spørgsmål (!) eller at hun ikke havde været med til fødslen så det kunne hun ikke svare på. Da vi bad om at snakke med en psykolog, sagde hun, at da det var fredag eftermiddag kunne vi ikke komme til at tale med hverken læger, jordemødre eller psykologer, og at vi havde bedst af at bearbejde det selv over weekenden. Da vi så kom til mandag, var der ikke blevet sendt en henvisning til psykologen - det havde de glemt. Først 14 dage efter vores datters fødsel kunne vi få en samtale med en psykolog.
Der var så mange ting som gik galt under den samtale med den læge, som kunne have været undgået, hvis den læge havde sat sig mere ind i situationen. Hver gang jeg tænker på samtale, bliver jeg ked af det, sur, skuffet og ikke mindst flov! Flov på vores sundhedsvæsen, flov på den måde lægerne taler til patienterne på, flov på min arbejdsplads vegne! (Arbejder som lægesekretær på Aalborg Universitetshospital).
Håber at I kan sende jeres læger på flere kommunikationskurser (måske én gang om året og ikke kun på den ene dag under deres uddannelse).
På forhånd tak.

Kommentarer (1)

Tage Holm Thomsen
28.02.2015 :

Jeg kan så spørge, om det eneste de lærer på den dag om kommunikation, om det er om hvordan de skjuler deres manglende faglige ekspertise, og om hvordan de bedst skjuler deres fejlbehandlinger? Om det skal ske ved falsk journalføring, overbelastningsdirektiver, tavshed, trusler, blinde henvisninger, søforklaringer, vildledende misinformationer med henblik på at trumfe den fastlagte behandling igennem, som er besluttet i hemmelighed bag patientens ryg - og derudover holde tavshed, indtil en uærlig ledelse er klar til at udstede usande udtalelser til de klageinstanser, som den godtroende patient som sidste udvej klager til i tro på så endelig at få en løsning for følgerne af en fejlbehandling? = Modsat den måde der bliver brugt på PrivatHospitalet Skørping, hvor de er til for patienternes skyld, og alle beslutninger derfor sker i tiltrosdialog og i øjenhøjde med patienterne.
Ikke én eneste af mine 13 fejl/hændelser, som en følge af behandlingen i Skive og Viborg, er blevet journalført, ligesom jeg hverken på forhånd eller efterfølgende har fået viden om fejlene, der med information kunne have været undgået, ligesom jeg heller ikke efterfølgende fik andet end søforklaringer og blinde henvisninger.
Min lægeaspirant har beskrevet mit forløb som værende fuldstændig fejlfri uden nogen form for fejl/komplikationer, og tilmed erstattet al omtale af mine fejl/hændelser med ordet: vrangforestillinger.
Derfor kan det offentlige, ødelæggende og dyre ueffektive sygehusvæsen lære utrolig meget ved at besøge PrivatHospitalet Skørping, hvor alle beslutninger tages i dialog med patienterne.
Ligeledes kan politikerne og sygehuspersonaler lære meget om det stive offentlige sygehussystem ved at høre de første tyve minutter af Hanne Risgaards udsendelse med Lisbeth G. Petersen, som nu igen kan findes på Internettet.

Skriv en kommentar til idéen

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet, trafikmåling og brugermåling for at optimere websitet og levere den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies fra voressundhedsvæsen.dk

Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik her