Tryghed

Tillid, gensidig afhængighed, magt og den etiske fordring i sygepleje - dvs anvendt filosofi, som i praksis er kærlighed og barmhjertighed!

Marianne Kettysdatter Klug

Tryghed er det at være rolig og afslappet i tillid til, at andre beskytter og tager sig kærligt af én (beslægtet med tro og trøst).
Tryghed er det at være eller føle sig sikker og uden for fare.

Tillid er lid til (tro på).
Tillid er en stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget.

Tiltro er overbevisning om en persons eller en sags troværdighed.

Alle 'moderne' sygeplejestuderende og 'moderne' sygeplejersker har under deres uddannelse stiftet bekendtskab med eksistentiel og åndelig omsorg, herunder menneskets spirituelle behov af filosofisk, æstetisk, psykologisk og teologisk karakter .

De har studeret sygeplejeteoretikere, tidsperioder, teoriernes fokus og videnskabsteoretiske baggrunde.
Hvordan er dette studium omsat til praksis?

Hvis jeg spørger Simon Berg, så drømmer han om, at hans resultater på Anker Fjord Hospice ved Hvide Sande vil kunne bruges på sygehuse, plejehjem og hospices i fremtiden.

Kandidatstuderende Simon Berg fra Anvendt Filosofi har samarbejdet med Anker Fjord Hospice i forbindelse med udarbejdelsen af sit speciale.
Simon Berg's filosofispeciale handler om de udfordrende patientsamtaler, som personalet står med.
Han håber på at kunne give personalet brugbare redskaber til at håndtere samtalerne.

Gennem tre år har hans vejleder Finn-Thorbjørn Hansen arbejdet med et forskningsprojekt på samme hospice med fokus på personalets tilgang til filosofiske samtaler med patienter og pårørende.

Dette er optakten til en lang kommentartråd om etik og filosofi i sygepleje .... .. ........

Kommentarer (9)

Marianne
21.07.2018 :

“At blive små sammen omkring de store spørgsmål” - om hvordan man som palliativ medarbejder kan bruge undringsbaserede samtaler i den eksistentielle kommunikation og omsorg.

Finn Thorbjørn Hansen, Professor i Filosofisk og dialogisk praksis, Center for Dialog og organisation, Aalborg Universitet, finnth@hum.aau.dk

At være dødelig, Foreningen for Palliativ Indsats, 9. nationale kongres, 15.6.2017 (Trinity Hotel Fredericia)

Kilde: http://www.palliativ.dk/files/9.nationalekongres/palliativkongressjuni2017finn.pdf

Marianne
21.07.2018 :

De fire stemmer og samtalelandskaber i eksistentiel og åndelig omsorg i palliativt arbejde:

Filosofisk samtalerum:
Bangshøj (1999) > Teologisk samtalerum
Birkler (2009)
Birkelund (2011) > Æstetisk samtalerum
Graven Poulsen (2015)
Hansen (2016)

Æstetisk samtalerum:
Bonde (2012) > Psykologisk samtalerum
Steenfeldt (2013)

Psykologisk samtalerum:
Falk (1996) > Teologisk samtalerum
Strang et al (2014)
Ammentorp et al (2016)

Teologisk samtalerum:
Falk (1996) > Psykologisk samtalerum
Bangshøj (1999) > Filosofisk samtalerum
Kok (2008)
E. Hvidt (2017) >> Filosofisk & Psykologisk samtalerum

Kilde: “Meaning-making research” (La Cour & Hvidt, 2010, s. 2, som er forskellig fra “Meaning-receiving research” (Hansen, 2008, 2014, 2015, 2016)
© Finn Thorbjørn Hansen "At undres ved livets afslutning". Akademisk forlag, 2016
S. 5

Marianne
21.07.2018 :

Undringens fænomenologi.
Der er stor forskel på det at være i forundring og undren på den ene side - og så at være:
• Nysgerrig
• Interesseret
• Skeptisk
• Kritisk reflekterende
• Analytisk undersøgende
• Overrasket
• Forbavset/forbløffet
• Problemløsningsorienteret
• Registrerende/observerende
• Berettende/rapporterende
• Selvreflekterende
• Selviagttagende
• Definerende/forklarende
• Anerkendende
Kilde: s. 7 (se også s. 8)

Marianne
21.07.2018 :

7 sokratiske dyder:
• Kærlighed
(lidenskab, omsorg, holde af, har kært, elsker...)
• Stilhed
(langsommelighed, lytten, letting-go, letting-come)
• Ydmyghed
(tilbageholdenhed, ‘intellektuel kyskhed’)
• Humor
(det legende muntre ‘fanden-i-voldske’, se det store i det Små og små i det Store ...)
• Mod
(integritet, at turde taler op og sætte sig på spil...)
• Selv-disciplin
(at lære af traditionen,“de store fortællinger” og dialektiske kunst - og forsøge i praksis at leve det filosofiske liv)
• Venskab
(mødet, samvær, fællesskab, omsorg, rummelighed, leg...)
Fra s. 200-209 i Finn Thorbjørn Hansen's "At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Hans Reitzel (2008)
Kilde: s. 9

Marianne
21.07.2018 :

HVAD LÆRTE DE PÅ ANKER FJORD HOSPICE OM DEN EKSISTENTIELLE KOMMUNIKATION OG RELATION?
➤ At den filosofiske undringstilgang kan give en anderledes sproglighed omkring eksistentiel og åndelig omsorg
➤ At det at stå i det åbne på en undrende måde kan give mod til at være frem for bestandigt at gøre
➤ At man via den sokratiske samtalekultur lærte at blive mere
nysgerrig og undrende over for hverdagens ord, værdier og selvfølgeligheder
➤ At man lærte at tænke og samtale mere langsomt og med nærvær med ‘stemte ord’ over for det væsentlige
➤ At filosofisk undren kan fremme det intuitive faglige skøn (etisk-eksistentiel dømmekraft) og oplevelsen en ny stolthed over egen faglighed
➤ At man godt kan opbygge en sokratisk samtalekultur som en del af hverdagen på hospicet
➤ At sokratiske undringsfællesskaber kan fremmer en individuel ‘filosofisk mental robusthed’
➤ At den filosofiske undringssamtale lærte dem at tage ‘følgeskab’ og være i et ‘dialogisk nærvær’ med patient el. pårørende
➤ At de via undringsværkstedet fik en levende forståelse og praktisk øvelse i “de syv sokratiske dyder”, som bliver beskrevet i “Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats” (Lindgren et al, 2012)
➤ At undringsværkstedet har givet deltagerne en lyst både på arbejde og privat til at filosofere og føre sokratiske samtaler -
det har givet en slags ny eksistentiel vågenhed
Fra Finn Thorbjørn Hansen's "At undre sig ved livets afslutning: Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde" Kbh.: Akademisk forlag (2016)
Kilde: s. 10

Marianne
21.07.2018 :

UNDRINGSVÆRKSTEDET (WONDER LAB) - De fem momenter.
Kundskabs- og undringsværkstedet som proces- og analysemodel for eksistentiel og person-faglig dannelse og dømmekraft.

• Hjertekammeret:
Det eksistentielle moment
Mødet med der, hvor du eksistentielt selv er
• Det eksistentielle: at finde sig selv i det sagte og tænkte

• Mørkekammeret
Det fænomenologiske moment
Mødet med det forunderlige i din levede erfaring
• Det fænomenologiske: at spørge sig ind i og tænke fra en levet erfaring

• Lønkammeret:
Det hermeneutiske moment
Mødet med din personlige filosofiske undren
• Det hermeneutiske: at lytte efter det universelle og almenmenneskelige i den personlige og konkrete erfaring

• Gerningsstedet/Dåden:
Det phronesiske moment
Mødet med den praktiske visdom i din/jeres hverdag og arbejde
• Det phronesiske: at lande i en praksis og profession ud fra et praktisk visdoms-perspektiv og i ønsket om at holde ‘undringen’ (gehøret for Sagens kalden i øjeblikket) åbent

• Katedralen:
Det Sokratisk-dialektiske moment
Mødet med menneskehedens Store Fortællinger og Undringer
• Det sokratisk-dialektiske: at bringe sig i og på spil i forhold til menneskehedens Store (kunstneriske, mytiske, litterære, filosofiske) Fortællinger som dernæst forbindes med den videnskabelige og faget/professionens teorier

Kilde: s. 11 & 15
FINN THORBJØRN HANSEN, PROFESSOR, PHD., CDO, AALBORG UNIVERSITET, 2017

Eller sagt med Anker Fjord modellen:
Gearskiftet
Det fænomenologiske moment
Det hermeneutiske moment
Det phronesiske moment
Evalueringen
Kilde: s. 12

Marianne
21.07.2018 :

10 bud på veje til filosofisk undringssamtaler
v. Finn Thorbjørn Hansen, Prof., Ph.d, CDO, Aalborg Universitet, finnth@hum.aa.dk :

1. Tænk selv - forsøg at tænke ‘uden gelænder’ (Arendt)
2. Undersøg din/jeres levede filosofi og ikke kun din/jeres tænkte filosofi
3. Filosofer med hjertet og ‘stemte begreber’: Lyt højere, lyt med hjertet! Lyt til det vise (det Sande, det Gode og det Skønne) i det sagte, og hjælp til med at få det frem
4. Søg ind i tankebevægelser, der leder dig ud af din/jeres nuværende forståelseshorisont. Opsøg det anderledes og ikke-tænkte - vær en eventyrer!
5. Hjælp hinanden til at holde den røde tråd, tænk i forlængelse af hinanden men provoker også på munter vis (undgå menings-udvekslinger(svar), problemløsnings- og forklarings-forslag!)
6. Leg og tankeeksperimenter sammen men spørg først og fremmest til dine egne antagelser og sæt dem på spil
7. Hjælp hinanden til at udvikle, udvide og uddybe egne og andres spørgsmål til de begynder ‘at lyse’ (Paul La Cour)
8. Se efter det forunderlige og ukendte i det selvfølgelige og indlysende ved bl.a. at søge det, du IKKE ved, det, du ærligt og engageret faktisk undrer dig over - søg den ‘berørte ikke-viden’ (Anders Lindseth)
9. Ret blikket mod det filosofisk interessante, dvs. det normative og værdimæssige og uhørte/ikke-tænkte i det sagte og gjorte (hvad er ‘det Gode’?). Skeln mellem det abstrakt-generelle og det eksistentielt almenmenneskelige - det er det sidste I skal gå efter
10. Betragt hinanden som rejsekammerater eller som opera-elskere, der glæder sig til at komme til koncert, og se på facilitatoren som en lettere ‘skør kugle’, der kan føre jer til koncerten, men når musikken (det vil her sige den filosofiske undren) først begynder, så er facilitatoren lige så meget en rejsekammerat/operabeundrer og på samme fod som jer andre.
Kilde: s. 13

Marianne
21.07.2018 :

Øvelse i Sokratisk dialog i tre-mands-grupper
v. Finn Thorbjørn Hansen, Prof., Ph.d, CDO, Aalborg Universitet, finnth@hum.aa.dk

Rollebesætning:
Runde 1: Gæsten, Sokrat 1 og Observatør 1
Runde 2: Gæsten, Sokrat 2 og Observatør 2
Runde 3: Fælles evaluering over samtalen

Typiske fælder:
Undgå at komme med meninger/svar
Undgå at finde forklaringer
Undgå at søge løsningsforslag

I. Runde (10 min):
Gæsten kommer med en levet erfaring af en eksistentiel værdi (fx. livsglæde): Kom med en fortælling baseret på en helt konkret begivenhed, som gæsten selv har oplevet.
Sokrat 1 spørger forundret til det skete, og forsøger at få gæsten til at udtrykke, hvad han eller hun finder mest forunderligt ved denne oplevelse.
Observatør lytter efter, hvor gæsten og sokrat taler og spørger på en forundret måde.
Og er tidstager (Runde 1: 9 min. + 1. min tilsidst, hvor gæsten skal formulere sætningen: “Jeg forundrer mig over...” eller “Det er da forunderligt, at ...”

II. Runde (10 min):
Samme gæst fortsætter, men Sokrat og Observatør bytter rolle.
Som Sokrat 2 spørger du til de nøglebegreber, grundantagelser og værdier, som synes at være tavst taget for givet i fortællingen og i den tidligere samtale. Vælg én ud, som mærkes væsentlig og gå i dybden dér. Sokrat 2 bringer også egne filosofiske undringer på valgt emne i spil. Målet er at nå et undringsfællesskab.
Efter 9. min gør Observatør 2 sokraten klar til at spørge gæsten: “Så hvad er din filosofiske undren nu?”

III. Evaluering omkring runde I og runde II (5 min).
Hvad lærte vi om det at føre filosofiske undringssamtaler? Hvor var det særlig svært?
Hvor lykkedes det faktisk helt godt?
Hvad kunne I
godt tænke jer at lære mere om nu?
(tag et spørgsmål med til plenum).
Kilde: s. 15

http://www.palliativ.dk/files/9.nationalekongres/palliativkongressjuni2017finn.pdf

Marianne
21.07.2018 :

Har sygepleje- og sundhedspersonale glemt Kari Martinsen's "Sanselige sygepleje"?
Sygeplejefaglig artikel af Anne Elsebet Overgaard i Sygeplejersken 1997; (7): 18-22.
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1997-7/kari-martinsen-sanselig-sygepleje
(Kari Martinsen har været med til at opbygge den danske kandidat- og ph.d.-uddannelsen inden for sygepleje)

Filosofi i gulvhøjde.
Om Kirsten Lomborg's videnskabeligt bedømte artikel "Livsytringer og sygepleje" (livsytringer som fx kærlighed og barmhjertighed; om tillid, gensidig afhængighed, magt - og den etiske fordring)
Artikel af Grethe Kjærgaard i Sygeplejersken 1997; (46): 16-17
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1997-46/filosofi-i-gulvhoejde

Sygeplejerskens filosofiske værktøjskasse.
Sygeplejefaglige artikel fra Sygeplejersken 2004; (13): 26-27 af Jacob Birkler, forfatter til lærebogen ”Filosofi & sygepleje - etik og menneskesyn i faglig praksis”
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2004-13/sygeplejerskens-filosofiske-vaerktoejskasse

Lille artikel om Kari Martinsen, som i let forkortet udgave indgår i Sygeplejefagligt Leksikon, udgivet på forlaget Munksgaard i 2008:
http://www.aeovergaard.dk/artikler/karimartinsen.pdf

En gruppe sygeplejestuderende deler et hurtigt overblik: Sygeplejeteoretikere, Tidsperioder, Teoriernes fokus og Videnskabsteoretiske baggrunde:
http://gruppe6sygepleje.blogspot.com/2016/03/fredag-den-4.html

Skriv en kommentar til idéen

Dette website anvender 1. og 3. parts cookies til teknisk funktionalitet, trafikmåling og brugermåling for at optimere websitet og levere den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du navigerer videre på sitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies fra voressundhedsvæsen.dk

Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik her